Menu

Elevside FAQ

Her kan du få svar på mange af de spørgsmål, som ofte bliver stillet.

Hvordan er mødetiderne?

Mandag- torsdag: Kl. 8-15
Fredag: Kl. 8-13.

Hvordan melder jeg mig syg?

Sygdom skal meldes til faglæreren mellem kl. 7.45-8.30 direkte på din faglæreres mobil tlf. eller til skolens kontor på tlf. 70 24 07 70.

Du får skoleydelse under sygdom, men kun hvis du ringer hver dag, da det ellers vil blive
betragtet som ulovligt fravær.
 

Hvad får jeg i skoleydelse?

Som elev på en produktionsskole er du berettiget til skoleydelse.
 

Satser gældende fra 2017 og frem

Elever under 18 år: 350 kr. pr. uge.
18 år og derover, hjemmeboende: 350 kr. pr. uge.
18 år og derover, udeboende: 1.250 kr. pr. uge.
 

Hvornår modtager du din første løn?

Skoleydelsen udbetales bagud fra den 13. i forrige måned til den 12. i udbetalingsmåneden
Så starter du på skolen f.eks. d. 13. i en måned går der 1½ måned før du får udbetalt skoleydelse.
 

Vigtigt

1) Dit frikort/skattekort skal været åbnet hos SKAT, da der ellers vil blive trukket 55% i skat.
2) For at du kan modtage din skoleydelse, skal du have oprettet en NEM-konto i din bank.

Udbetaling

Skoleydelsen udbetales månedsvis den sidste bankdag i måneden.
 

Hvordan får jeg transportgodtgørelse?

Ungdomskort er et personligt periodekort, der giver dig ret til at rejse mellem din skole og din bopæl. Derudover kan du køre med offentlig transport i hele dit eget takstområde – bor du for eksempel i København, kan du køre frit i hele hovedstadsområdet. Ungdomskort giver dig også ret til rabat på rejser på tværs af takstområder, og du kan med dit Ungdomskort købe billetter til andre takstområder end dit eget til samme pris som børnebilletter.
Priser for Ungdomskort
Et Ungdomskort kommer til at koste 11,24 kroner pr. gyldighedsdag for elever på ungdomsuddannelser.
Sådan søger du – til sommer
For at få et Ungdomskort, skal du først godkendes via hjemmesiden www.ungdomskort.dk. Det er også på denne hjemmeside du kan læse mere om reglerne og de muligheder, som Ungdomskortet giver. Hvis ikke dine forhold ændrer sig, vil du kun skulle søge om ret til rabat én gang under hele din uddannelse.

Når du er godkendt til et Ungdomskort, skal du bestille og købe dit Ungdomskort hos trafikselskaberne.
Herefter vil dit Ungdomskort blive sendt til dig.